Gå til forsiden

Nyheder

 
Januar 2010

Martin Spang Olsen udstiller malerier på Katrinelund

16. jan. til 13. Febr. (fernisering 15. jan. for presse og særligt inviterede)
Galleri Katrinelund, Hornbækvej 306, 3080 Tikøb http://www.katrinelund.com/ OBS: Worksop i portrættegning med MSO, 29. jan, 14-17
 
Martin Spang Olsen er cand. mag. i musikvidenskab og oldtidshistorie, men er desuden kendt for sine mange uddannelser inden for kunst og krop, herunder klassisk, guitar, sang og komposition, billedkunst, kampkunst, stunt, dans, ekspremsport, osv.
 
I mange år arbejdede han tæt sammen med Undervisningsministeriet og de sociale myndigheder om udvikling af nye skoleformer og læringssystemer, og så er man manden bag verdens eneste fortløbende stuntskole, som han ledede fra 1982-1997.
 

Han har oprettet en lang række organisationer og arbejdet som konsulent for erhvervslivet siden 80'erne. I dag arbejer han primært som maler, komponist, futurist og foredragsholder. En kompleks personlighed, tilsyneladende altid er i opposition til det bestående, og altid på vej med nye teorier.

 
 
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
 
August 2009
MSO indledte i foråret et samarbejde med Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Bar Foka og Arbejdsmiljøsekretariatet om at skabe sundere arbejdspladser. Du kan læse mere om projektet på her.
 
Allerede her i efteråret vil private virkesomheder få mulighed for at få besøg af MSO og hans kollega, idrætsforsker Mads Andreasen, der vil formidle, hvordan din virksomhed billigt og hurtigt kan skabe sunde arbejdsrutiner.
 

MSO og Mads vil i løbet af 25 timer introducere bevægelse og motion, så det indgår i de daglige rutiner. Projekterne indledes med en grundig analyse og afsluttes med ekstern evaluering fra Odense Universitet.

Du kan læse mere om den nyeste forskning i sammenhængen mellem job og motion her
 

 
Teorien bag projektet

MSOs indsats vil fokusere på den kvalitative bevægelse, som han har udviklet til et selvstændigt koncept (se også Foredrag/ Kvalitative bevægelser).

I det moderne samfund er vi vant til at stille store krav til kvalitet. Uanset om det gælder transport, underholdning, velfærd eller mad, ved vi nøjagtigt, hvad der betinger kvalitet. Desværre har vores interesse for kvalitet ikke bredt sig til vores motion, der stadig er molboagtigt primitiv.

Hvis vi som udgangspunkt bare skulle stille de samme krav til vores motion, som vi stiller til vores mad, vil det betyde, at vi skulle se på i det mindste to områder:

Funktionen – hvordan indgår det i min langsigtede sundhed?

Lyst – afspejler det mit øjeblikkelige tilstand?

Ofte gør vi mere eller mindre bevidst det stik modsatte, når det gælder bevægelse, end vi ville gøre, hvis det drejede sig om mad.

 
Lad os se på nogle eksempler:
  • Fodbold er formodentlig den mest populære motion i Danmark, men alle ved, at det giver en bunke skader og dermed ikke bedrager til kroppens langsigtede sundhed. Hvorfor taler ingen imod det, som man ville gøre det med usund mad?
  • Løbeture og fittness er også meget populært, men hvor ofte hører vi ikke vores venner tale om ømme muskler og anden smerte i forbindelse med træningen? Motion er mere eller mindre eksplicit forbundet med ubehag for de fleste – og afspejler dermed ikke lyst, men nærmere vilje og beslutsomhed.
Det er i dag muligt at hæve kvaliteten i sin motion, så den både skabes af umiddelbar lyst og samtidig indgår i kroppens langsigtede sundhed. Det kræver introduktion af en række nye vaner og bevægelser, men først og fremmest kræver det en større bevidsthed om samspillet mellem krop og psyke. Vi er født med evnen til at kunne bevæge os i harmoni med vores lyst og behov, og vi kan til enhver tid retablere dette samspil med den rette instruktion.
 
 

MSO sept. 2009